Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

671 millioner: Arsenal vil hente Premier League-stjerne til vinter

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 19:56

Arsenal har både Kai Havertz og Gabriel Jesus til rådighed til klubbens offensiv.

Ingen af de to spillere scorede dog ikke i Arsenals 2-0-nederlag til Bournemouth lørdag aften.

Læs også: Kostede 400 millioner: Nu kan han forlade Arsenal

Mikel Artetas mandskab har nu fire point op til rækkens aktuelle tophold, Liverpool.

Der kan muligvis blive behov for mere akkuratesse i offensiven i den sidste tredjedel af sæsonen.

Derfor vil klubben ud på transfermarkedet, og her har klubben ifølge den store spanske sportsavis AS udset sig Jhon Duran fra Aston Villa.

20-årige Duran har fået en strålende begyndelse på sæsonen på Villa Park, hvor det er blevet til seks mål på tværs af samtlige turneringer, herunder sejrsmål mod Bayern München og Everton.

Han skrev for nylig under på en ny kontrakt, der holder ham i Birminghamklubben frem til sommeren 2030.

På trods af den fornemme form, er det ikke lykkedes ham at vælte Ollie Watkins af pinden som det primære førstevalg i angrebet på Unai Emerys mandskab, og derfor kan han blive fristet af et skifte, lyder det.

Det hævdes, at adskillige klubber, herunder Arsenal og FC Barcelona, har kontaktet Aston Villa for at høre, om Duran er til salg.

Det er han såmænd, men der skal betales en stor pris, lyder det. Ikke mindre end 671 millioner kroner vil være nok, såfremt colombianeren skal skifte klub inden for den nærmeste fremtid.

Går Arsenal med til et sådant beløb, vil Duran blive den næstdyreste spiller i klubbens historie, kun overgået af Declan Rice, der skiftede til klubben fra West Ham for svimlende 941 millioner kroner i sommeren 2023.

Læs også: Wilshere meldes på plads i Championship-klub

Havertz tilsluttede sig i øvrigt også Arsenal dén sommer, men han kostede “kun” 582 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce