711 millioner: Manchester United opgiver ikke stjerne
Manchester United har ikke opgivet jagten om at få Kobbie Mainoo til at blive i klubben.
Det på trods af, at forhandlingerne lige nu er gået i stå.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Liverpool har fem stjerner på ønskelisten
Det skriver mediet Football Insider.
I sidste uge kom det frem, at den 19-årige midtbanespiller skulle være klar til at afslå en forlængelse og i stedet søge mod udlandet.
Mainoos nuværende aftale udløber i sommeren 2027, mens United har option på yderligere 12 måneder.
Det menes, at United vil fortsætte med forhandlingerne frem til slutningen af denne sæson, hvor klubben vil presse på i et forsøg på at overtale spilleren.
Manchester United har endnu ikke opgivet håbet, men er der ikke landet en aftale inden sommerens transfervindue, kan det blive begyndelsen på enden for Mainoos ophold i klubben.
I denne sæson er det blevet til 25 optrædener på tværs af samtlige turneringer, men for tiden er han ude med en muskelskade.
Mainoo fik sit gennembrud under klubbens daværende manager, Erik ten Hag, i sidste sæson, og scorede det vindende mål i FA Cup-finalen mod Manchester City i 2024.
Det er blevet til 60 optrædener på førsteholdet, siden han blev rykket op fra klubbens akademi.
Ifølge Daily Mail har Mainoo en markedsværdi på 711 millioner kroner, ligesom han også rygtes kraftigt til Chelsea.
United ligger på 14.-pladsen i Premier League-tabellen under Rúben Amorim, der overtog roret fra Erik ten Hag i november sidste år.