724 millioner: Arsenal vil gentage succes med kæmpe transfer
Arsenal sprængte banken for to sæsoner siden, da man brugte 950 millioner kroner på at købe Declan Rice fri af sin kontrakt med West Ham. Det blev samtidig klubbens transferrekord.
Den alsidige midtbanespiller har hurtigt etableret sig som en af de bedst præsterende spillere hos Arsenal.
LÆS OGSÅ: Afslører: Han fortryder sit skifte til Arsenal
Og nu lyder det, at The Gunners ønsker at forstærke sin offensiv i det kommende transfervindue, der begynder i næste måned.
Et køb af den alsidige offensivspiller Mohammed Kudus fra West Ham snarere end en rendyrket angriber virker nu som en oplagt løsning, skriver TBRFootball.
Kudus kan operere på alle positioner i offensiven, og han har været i Arsenals sigte, lige siden han ankom til det engelske.
West Ham har dog udstyret Kudus med et prisskilt på 724 millioner kroner, og det kan blive en forhindring på vejen.
Julen Lopeteguis mandskab har haft problemer i indeværende sæson, og tabet af en offensivspiller af Kudus’ kaliber giver ikke den store mening midtvejs i sæsonen.
West Ham nærmer sig dog smertetærsklen i forhold til de såkaldte PSR-regler, der vedrører økonomisk bæredygtighed i Premier League, og det kan føre til et eller to spillersalg, før man selv kan tilføje spillere til truppen.
LÆS OGSÅ: Arsenal i stor krise: Syv defensive spillere ude
Et stort salg af Kudus vil kunne føre til, at flere positioner på banen kan forstærkes.