Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

750 millioner: Liverpool byder på to Premier League-stjerner

Af Emil Plovgaard
24.04.2025 Kl. 17:37

Noget tyder på, at Liverpool kan få hjælp af en sensationel U-vending.

Annonce

Klubben er godt på vej til at vinde mesterskabet for 20. gang i sin historie.

Efter to stille transfervindue ventes der at blive fuld knald på til sommer, hvor Arne Slot for alvor vil gå i gang med at forvandle sin trup og sætte sit eget præg.

Ifølge Daily Mail ønsker Arne Slot at hente Bournemouth-duoen Milos Kerkez og Dean Huijsen, og det kan ske for en kombineret overgangssum på lidt mere end 750 millioner kroner.

Kerkez anses som en passende afløser for Andy Robertson på venstre back, men der er mange bejlere til ungareren, og en handel er langt fra givet på nuværende tidspunkt.

Det, som er sikkert og vist, er, at klubben håber at kunne forstærke en i forvejen glimrende trup, hvor man håber, at Trent Alexander-Arnold også er en del af næste sæsons hold.

Hvor mange point skal Liverpool bruge for at vinde guld?

At Arsenal onsdag aften snublede mod Crystal Palace, som man spillede 2-2 med, betyder, at ét point er nok til at sikre mesterskabet for Liverpools vedkommende.

Første kamp, som mesterskabet kan hjemtages i, er mod Tottenham i weekenden, hvor Arne Slots mandskab er værter.

Herefter venter en udekamp mod Chelsea på Stamford Bridge, hvorefter man møder Arsenal på Anfield, inden man runder sæsonen af med kampe i Brighton og hjemme mod Crystal Palace.

Inden onsdagens kamp havde The Gunners vundet de seneste seks indbyrdes kampe mod Palace – en stime, der gik tilbage til august 2022. Men statistik er som bekendt til for at blive brudt.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce