Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

78-årig vil være træner igen

Af Emil Plovgaard
18.02.2025 Kl. 22:57

Der går chokbølger gennem den italienske fodboldverdenen i øjeblikket.

Den tidligere AC Milan-boss og italienske landstræner Arrigo Sacchi meddeler i en alder af 78 år, at han ønsker at vende tilbage til trænergerningen.

LÆS OGSÅ: Højlund var ikke i top-3: Tidligere United-træner afslører sandheden

Det er næsten 25 år siden, at han sidst havde et trænerjob, og meldingen har taget fusen på de fleste.

Sarcchi førte AC Milan frem til to europæiske pokaler i 1988/89- og 1989/90-sæsonen. Derudover førte han det italienske landshold frem til VM-finalen i 1994, men han har ikke stået i spidsen for noget hold, siden han forlod Parma tilbage i 2001.

Han havde desuden et kort ophold som fodbolddirektør for Real Madrid i 2004/05-sæsonen og virkede senere som teknisk direktør for de italienske ungdomslandshold i perioden fra 2010 til 2014.

Den i dag 78-årige Sacchi hævder, at han har forhandlet med hold fra adskillige lande rundt om i Europa og i Sydamerika.

– Jeg overvejer at vende tilbage til trænerjobbet i Italien eller i udlandet.

– Jeg har adskillige muligheder på hånden, men jeg ved ikke, om det bliver i Italien, for jeg har en brist; jeg siger, hvad jeg tænker, og sommetider er jeg nødt til at sige, hvad jeg mener om os. Og jeg fortryder, at jeg til tider siger det. Jeg har muligheder i Brasilien, Argentina, Spanien og mange andre lande, siger Arrigo Sacchi i et interview med Adnkronos.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce