Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

784 millioner: Manchester United jagter tre stjerner fra Serie A

Af Emil Plovgaard
04.04.2025 Kl. 13:52

Manchester United lurer på tre stjerner fra Serie A, fremgår det af en ny melding.

Annonce

De Røde Djævle har haft en rædderlig sæson, hvor klubben er at finde på en 13.-plads i Premier League efter 13 ud af 30 nederlag indtil videre.

Derudover blev det også til exit i FA Cuppen og Carabao Cuppen tidligere på sæsonen, og den eneste måde, hvorpå sæsonen kan reddes, er via en triumf i Europa League, der vil sikre Champions League-fodbold fra den kommende sæson.

Pres på Rasmus Højlund
Pres på Rasmus Højlund
Unmute
 
00:00
/
01:00
LIVE

Det vil hjælpe på at lokke nye spillere til klubben forud for sommerens transfervindue, hvor klubbens cheftræner, Rúben Amorim, skal i gang med at skræddersy sin 3-4-2-1-formation.

Ifølge mediet Caught Offside er Fiorentinas forsvarsspiller Pietro Comuzzo nu dukket op på radaren hos De Røde Djævle.

Den højrebenede midtstopper er blot 20 år gammel, men allerede nu er han fast inventar i Fiorentinas startopstilling, hvor det er blevet til 33 turneringskampe i denne sæson.

Comuzzos solide præstationer har også medført, at han nu er en del af det italienske A-landshold, ligesom han har imponeret talentspejderne fra Manchester United.

Amorim har udpeget Comuzzo som en stjerne in spe, der allerede fra den kommende sæson kan afløse Harry Maguire og Victor Lindelöf.

United må dog være opmærksom på, at klubber som Arsenal, Chelsea, Tottenham og Juventus ligeledes lurer på Comuzzo, som Napoli tidligere har budt 260 millioner kroner på.

De Røde Djævle skal formentlig op med i omegnen af 335 millioner kroner, hvis man vil have tilgang af Comuzzo til sommerens transfervindue.

Derudover har United også øremærket Lorenzo Lucca fra Udinese som et transferemne, og han vil kunne hentes for 260 millioner kroner.

Klubben er på udkig efter en angriber, der kan overgå Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, der begge har haft en svær sæson.

Den tredje på Uniteds ønskeliste, der spiller i Serie A, er 19-årige Assane Diao, der i vinter skiftede til Como for Real Betis.

Den eksplosive kantspiller har hurtigt tilpasset sig til omgivelserne i Italiens bedste række, hvor han er noteret for fem scoringer i 12 Serie A-kampe.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce