Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

9 ord: Gigantklub afviser Van Dijk

Af Emil Plovgaard
04.04.2025 Kl. 14:17

Virgil van Dijk er en af de bedste forsvarsspillere i Premier League, og den hollandske forsvarskrumtap er en legende hos Liverpool.

Annonce

Siden skiftet til Anfield fra Southampton i januar 2018, har hollænderen vundet Premier League, FA Cuppen, Carabao Cuppen og Champions League med The Reds.

I denne sæson ser det ud til, at Van Dijk skal løfte endnu et Premier League-trofæ, idet Arne Slots mandskab ligger godt til i tabellen.

Den 33-årige forsvarskrumtap har spillet en afgørende rolle i sæsonens løb, hvor han står noteret for deltagelse i samtlige 33 Premier League-kampe, hvor det undervejs i processen er blevet til et enkelt mål og samme antal oplæg.

Liverpool har blot lukket 27 mål ind i 30 ligakampe, hvor det tilmed også kun er blevet til et enkelt nederlag, og det er noget, der er med til at understrege Van Dijks betydning fra bagkæden.

Den tidligere Celtic-stjerne kan dog forlade Liverpool ved sæsonens udgang, hvor hans kontrakt udløber. Der er endnu ingen aftale på plads.

Ifølge det spanske medie Defensa Central tog Van Dijks agent for nylig kontakt til Real Madrid for at tilbyde hollænderen til klubben.

Der blev dog sendt en klar besked fra Real Madrids præsident, Florentino Perez, der svarede nej, ligesom samme respons skulle være givet i løbet af vinterens transfervindue.

Og der blev derudover givet et svar, der bestod af i alt ni ord:

– Tak, men det er ikke, hvad vi kigger efter, lød det fra den spanske hovedstadsklub ifølge Defensa Central.

Real Madrid går i denne sæson efter at vinde La Liga, Champions League og Copa del Rey, og et skifte hertil vil være forbundet med en række trofæer.

Men det ser ud til, at Van Dijk nu må søge andetsteds hen, hvis han har planer om at forlade Liverpool, som noget godt kan tyde på.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce