Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

933 millioner: Florian Wirtz forhandler med topklub

Af Emil Plovgaard
12.04.2025 Kl. 16:22

Der bliver stor kamp om Florian Wirtz til sommer, er der meget tyder, der på.

Annonce

I forvejen må Arsenal finde sig i konkurrence fra Manchester City, men nu har endnu en bejler meldt sig på banen.

Der er tale om FC Bayern München, der ser Wirtz som den absolutte drømmesigning til sommer.

Sådan lyder det i en ny melding fra tyske Sky Sport.

Bayern München har efter sigende allerede afholdt møder og forhandlinger med Wirtz’ repræsentanter, og i kulissen arbejdes der på en potentiel aftale, hedder det sig.

Florian Wirtz spillede en nøglerolle, da Leverkusen i den forgangne sæson hjemtog både Bundesligaen og DFB-Pokal under Xabi Alonsos ledelse.

Også i denne sæson har Florian Wirtz vist sig fra sin bedste side, og det kan udmønte sig i en stor transfer til sommer.

Leverkusens ledelse håber dog på, at man kan overtale Wirtz til at skrive under på en forlængelse inden sommerens transfervindue, som vil holde ham bundet til klubben frem til sommeren 2027.

Det er dog en aftale, han tøver med at indgå, forlyder det.

Bayer Leverkusen ønsker i en mulig aftale at indsætte en frikøbsklausul på 933 millioner kroner, der først vil blive aktiv fra sommeren 2026.

For nylig har Bayern-legenden Franck Ribery opfordret sin tidligere klub til at købe Florian Wirtz.

– Hvis der er nogen som helst mulighed for det, så bør Bayern hente Florian Wirtz.

– Musiala og Wirtz kan spille rigtig godt sammen på et hold. De er ens, for de har begge utroligt talent.

– Men de er ikke ens, hvad angår spillestilen. Gode fodboldspillere kommer altid godt ud af det med hinanden på fodboldbanen. Måske skal FC Bayern tilpasse klubbens system en smule, så man går væk fra de traditionelle kantspillere, fortalte han til den tyske avis Bild.

Du finder mange flere transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce