Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

95 procent: Manchester United nærmer sig stor aftale med stjerne

Af Emil Plovgaard
24.02.2025 Kl. 18:15

Manchester United har indtil videre haft en besværlig sæson.

Særligt har klubben haft problemer med at finde vej til nettet. Det er blevet til blot 30 mål i 26 Premier League-kampe.

LÆS OGSÅ: United bekræfter: Fyret

Southampton, Ipswich, Leicester og Everton er de eneste klubber, der har scoret færre mål i ligaen.

Det skal der ændres på, og derfor vil man benytte sig af sommerens transfervindue til at hente en rutineret angriber ind, som kan aflaste – eller måske endnu værre erstatte – Rasmus Højlund, som klubben angiveligt har mistet tålmodigheden med.

Og klubben er tæt på at have en aftale på plads med Victor Osimhen, som i denne sæson er udlejet til Galatasaray, men som ejes permanent af Napoli.

Ifølge nigeriansk presse er handlen 95 procent på plads, hvorfor det blot er de sidste formaliteter, der mangler, før skiftet kan blive en realitet.

Anthony Nlebem, som er journalist på Business Day Nigeria, meddeler, at det ikke forventes, at United inddrager spillere i en byttehandel på trods af, at Napoli ellers blev meldt ude efter Alejandro Garnacho i vinterens transfervindue.

Paris Saint-Germain, Chelsea og klubber fra Saudi-Arabien meldes dog også ude efter Osimhen.

Han har været i forrygende form for Galatasaray i denne sæson, hvor det er blevet til 20 mål og fem oplæg i 25 kampe for den tyrkiske storklub.

Til sommer har Osimhen kun 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Napoli, så han kan formentlig hentes relativt billigt.

Manchester United skal møde Ipswich på hjemmebane onsdag, inden det gælder et møde med Fulham i FA Cuppens femte runde i weekenden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce