Absurd: Vanvittige bud på Klopp-øl
Inden Jürgen Klopps sidste kamp som Liverpool-manager annoncerede klubben en eksklusiv produktlinje af øl.
Det er den danske virksomhed og Liverpool-sponsor, Carlsberg, der er gået sammen med Erdinger Weissbräu og lavet en Klopp-specialøl.
Øllen hedder Believers Brew, og det er en af de mere stærke øl, da den har en alkoholprocent på 8 procent.
Der er kun produceret 491 eksemplarer grundet tyskerens 491 officielle kampe som Liverpool-manager, og dem kan man altså få fingrene i.
I sidste uge startede 491 aktioner, og der er især én af de mange øl, som er attraktiv. Det er hvert fald til at se på de bud, der er blevet afgivet.
Hver øl er nummereret med den pågældende kame, og den absolut mest eftertragtede øl nummer 206, som er Liverpools famøse 4-0-sejr over Barcelona i Champions League-semifinalen på Anfield.
Med otte dage tilbage af aktionen er det højeste bud på £4,600, der svarer til 40.000 kroner.
Det er en væsentlig forskel, hvis man sammenligner med øllen fra det første opgør mellem de to mandskaber, som Liverpool tabte 0-3. Her er det højeste bud på £140, der svarer til 1.222 kroner.
En anden øl, som også er oppe i et højt beløb, at nummer 208, som er fra Champions League-sejren over Tottenham i finalen. Den er oppe i 10.500 kroner.
Øllen fra 7-0-sejren over Manchester United er i skrivende stund på 3.100 kroner.
Læs også: Liverpool vil have Bo Henriksens stjernespiller