Ærlig Mbappé udpeger drømmemodstander i CL
Kylian Mbappé blev helten, da Real Madrid onsdag sendte Manchester City ud af Champions League.
Den franske verdensstjerne scorede tre mål i kampen, som Real Madrid vandt 3-1.
Dermed gik den spanske hovedstadsklub klart videre, da det betød en samlet sejr på 6-3.
Spørgsmålet er så, hvem Real Madrid skal møde i turneringens ottendedelsfinale. Allerede nu står det dog klart, at det bliver enten Bayer Leverkusen eller Atlético Madrid.
Kylian Mbappé ved dog godt, hvem af de to han håber på.
– Helt ærligt vil jeg helst have, at vi trækker Atleti (Atlético Madrid, red.). De og Bayer (Leverkusen, red.) er to store klubber, og det bliver svært uanset hvad.
– Men i næste runde vil det være meget bedre for os, hvis vi ikke skal rejse. Vi rejser så meget, siger Kylian Mbappé ifølge Metro.
Kylian Mbappé kom til Real Madrid i sommer. Den 26-årige verdensstjernes kontrakt med den spanske storklub løber frem til sommeren 2029.
Læs også: Helt vildt: Liverpool-spiller topper Chelseas ønskeliste
Den næste opgave, der venter for Kylian Mbappé og Real Madrid, er et møde med Girona i La Liga. Dernæst gælder det Copa del Rey, når Carlo Ancelottis mandskab skal en tur til San Sebastián, hvor Real Sociedad venter på Estadio Anoeta.