Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afskyeligt: Medie slagter PL-klubs transfervindue

Af Morten Bruun Jørgensen
03.09.2024 Kl. 11:35

Transfervinduet er lukket for de engelske klubber, og det er ikke alle klubber, der er sluppet godt gennem det. 

Her på redaktionen har vi givet vores bud, hvem der tabte transfervinduet, og her var der flere, der pegede på Newcastle. 

Det viser sig nu, at vi ikke var ene om at lange ud efter Newcastles transfervindue henover sommeren. Også det verdensomspændende medie The Athletic er ikke imponeret for at sige det mildt. 

Mediet har rangeret alle Premier League-klubbers transfervindue, og her er Newcastle placeret helt i bunden. 

– Det er så dårligt, som det kan være. Heldigvis har de stadig en rimelig startopstilling, skriver The Athletic, der bruger ordet afskyeligt til at beskrive transfervinduet med ét ord. 

Kun Lewis Hall, William Osula og to reservekeepere er blevet hentet udover den transferfrie Lloyd Kelly. Samtidig er Elliot Anderson og Yankuba Minteh blevet solgt for at kunne overholde de økonomiske rammer. 

Newcastle har også fået stor kritik af klubbens tidligere stjerneangriber Alan Shearer, som har kaldt transfervinduet for pinligt. 

Også manager Eddie Howe har ikke kunne modargumentere mod, at Newcastle står svagere, end klubben gjorde for et år siden. 

Newcastle har dog fået en god start på sæsonen med sejre mod Southampton og Tottenham, mens det blev til en pointdeling mod Bournemouth. 

Derudover er The Magpies også gået videre i Carabao Cuppen, hvor Nottingham Forest blev sendt ud. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce