Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Erling Haalands far blev forgyldt ved sønnens City-skifte

Af Emil Plovgaard
20.10.2023 Kl. 08:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

23-årige Erling Haaland forlod sidste sommer Borussia Dortmund til fordel for Manchester City.

Annonce

I sin sidste sæson imponerede han med vanvittige 52 mål og ni oplæg i 53 kampe, mens hans klub vandt Premier League, Champions League og FA Cuppen.

 

I forbindelse med skiftet, hævdede transferjournalisten Fabrizio Romano, at overgangssummen lød på 448 millioner kroner.

Der var dog også en sign-on-fee og en agentbonus.

Ny information om agentbeløbet er nu blevet offentliggjort. Det er sket i bogen "Erling Haaland: Manchester Citys Striking Viking". 

Her mener forfatterne bag bogen, Mark Metcalf og Simon Mullock, at agentgebyret sammenlagt beløb sig til 34 millioner pund, svarende til 290 millioner kroner.

Det skriver den norske avis Nettavisen, der har læst bogen, og som også kan berette, at Haalands agent, Rafaela Pimenta, og City-stjernens far, Alf-Inge Haaland, delte beløbet imellem sig.

Dermed blev farmand Haaland altså forgyldt med 145 millioner kroner som følge af sin søns skifte.

Erling Haaland har også imponeret i denne sæson, hvor det er blevet til otte mål og to oplæg i 12 kampe.

City befinder sig i øjeblikket på tredjepladsen i Premier League, og i morgen, lørdag, møder man hjemme Brighton i Premier League.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce

Annonce