Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører: Forlod United efter foruroligende samtale med Ten Hag

Af Emil Plovgaard
20.09.2024 Kl. 20:45

James Garner har åbnet op om sit exit med Manchester United, som skete efter en samtale med klubbens nuværende manager, Erik ten Hag.

Den 23-årige midtbanespiller, der sidste år skiftede til Everton for omkring 133 millioner kroner, tilbragte i alt 13 år hos De Røde Djævle, men spillede blot syv kampe for klubben.

Læs også: To United-stjerner kunne have sikret Liverpool mesterskabet

Garner var en væsentlig person i Nottingham Forests oprykning til Premier League, og han fortæller nu mere om, hvordan Erik ten Hag er i det daglige.

– Ten Hag er meget nem at henvende sig til, men han er meget streng.

– Han vil ikke have, at nogen spillere bøjer reglerne. Han siger det, som det er, og han straffer folk, hvis de har gjort noget galt.

– Min samtale med ham var nem. Jeg fortalte ham lige ud, at jeg ønskede at vide, om jeg var en del af truppen. Jeg føler, at samtalen ikke gik lige så godt, som jeg havde håbet, og jeg traf en beslutning om at skifte væk.

Garner ønskede ikke længere at være marginalspiller hos Manchester United, efter at han leverede fremragende præstationer for Nottingham Forest, hvor det blev til 69 kampe over to sæsoner.

– Jeg havde helt bestemt samtaler med ham (Ten Hag, red.), men jeg var netop vendt tilbage efter en god sæson. Formentlig den bedste sæson, jeg havde haft, så jeg ønskede ikke, at min udvikling gik i stå og sidde på bænken hver uge.

Læs også: Manchester United flirter med Ten Hag-afløser

– Man kan ikke love noget i fodboldverdenen, men da de begyndte at hente tre-fire midtbanespillere ind, begyndte man så småt at forstå sin plads på holdet. Det var en beslutning, jeg ønskede at træffe, så snart jeg vendte tilbage, at finde førsteholdsfodbold andetsteds, siger Garner i et interview med Manchester Evening News.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce