Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører: Han fortryder sit skifte til Arsenal

Af Emil Plovgaard
10.12.2024 Kl. 17:30

Sami Khedira fortæller i et nyt interview med spanske Marca, at Mesut Özil privat har indrømmet til ham, at det at skifte fra Real Madrid til Arsenal var en fejltagelse.

Der blev løftet øjenbryn, da Özil i september 2013 skiftede til Arsenal fra Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Liverpool jagter disse tre signings i 2025

Özil blev dengang den tredjedyreste spiller i engelsk fodbold, kun overgået af Fernando Torres og Carlos Tevez.

Han blev anset som en af de bedste midtbanespillere i Europa og spillede en nøglerolle hos Real Madrid, der havde Cristiano Ronaldo og Karim Benzema på sit hold.

Khedira var også en del af det mandskab, efter at han sammen med Özil havde imponeret for Tyskland ved VM-slutrunden i 2010.

Khedira fortæller, at nøglespillerne hos Real Madrid, herunder Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Sergio Ramos alle satte spørgsmålstegn ved præsident Florentino Perez’ beslutning om at sælge viceanføreren Ôzil til Arsenal på daværende tidspunkt.

– Alle forstår Cristiano. For at vinde kampen, var Cristiano manden, som vi brugte, for han lavede aldrig fejl. Han var der altid. Vi manglede et mål, så vi afleverede bolden til Cristiano. Men den mest særlige spiller for mig var Mesut Özil

– Den dag, hvor Mesut forlod os, spurgte vi alle Florentino: ‘Men hvorfor sælger du ham?’. Det sagde vi alle sammen, ikke. Benzema, Cristiano, Ramos … Özil var et helt særligt geni. Han var en ægte magiker.

– Jeg spillede bag ham, og man kunne give ham en dårlig aflevering, og han ville tackle det med nemhed. Jeg har aldrig set en spiller med den klasse og kvalitet, oprigtig talt.

Khedira blev også spurgt ind til, om han tror, Özil ville have vundet Ballon d’Or, hvis han var blevet i den spanske hovedstad.

– Det ved jeg ikke, for der var også Cristiano og Messi og Xavi og Iniesta, som i min optik burde have vundet Ballon d’Or.

– Men ja, Özil havde potentiale. Og selvom han havde en stor karriere, ville det have været anderledes hos Madrid.

LÆS OGSÅ: Arsenal i stor krise: Syv defensive spillere ude

– Og han fortalte mig, at det var en grel fejltagelse at forlade Madrid, for han havde alting dér. Bernabeu elskede ham, han spillede som en engel. Mesut spillede som Zidane. Mit idol var Zizou, og hvis man ser dem begge på YouTube … Mesut var som Zizou, siger Khedira i et interview med Marca.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce