Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører sjældent skænderi med Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
24.12.2024 Kl. 11:08

Det sker ikke ofte, at Thomas Frank havner i et skænderi.

Annonce

Det er dog alligevel sket nogle gange.

LÆS OGSÅ: Wow: Manchester United kan lande første signing i næste uge

Blandt andet, da han i 2013/14-sæsonen stod i spidsen for Brøndby IF.

Det er Danmarks landstræner, Brian Riemer, der husker tilbage på en særlig episode med den nuværende Brentford-træner under et derby i netop dén sæson.

Bølgerne plejer at gå højt i et derby mellem Brøndby IF og F.C. København, og det var også tilfældet i 2013/14-sæsonen, hvor de to klubber ved det første derby lå nærmest side om side i tabellen. Derfor var enhver bold vigtig at få fat i, og det førte til skærmydsler mellem Frank og Riemer på sidelinjen.

Riemer var dengang netop blevet ansat som assistenttræner i F.C. København.

– Jeg har en fantastisk anekdote med Thomas Frank, som jeg også tror, at han vil elske bliver fortalt. Han er jo min gode ven og har været det i mere end 20 år.

– Bedst som jeg får bolden og skal til at kaste den til Lars, så kommer Thomas Frank springende ud fra Brøndby-bænken og laver en slags sprællemand i et forsøg på at blokere, så jeg ikke kan kaste bolden til Lars Jacobsen. Jeg tænker jo: ’Hvad fanden laver du, Thomas’. Vi ender så med at stå og diskutere, og alt imens han står og ’sprællemander’, glemmer vi alt om, at der er masser andre bolde, så spillet er for længst sat i gang, mens vi står der og ligner komplet idioter, siger Riemer til bold.dk.

De to blev dog siden gode venner, og det skulle vise sig, at de kunne enes i så stor en grad, at de sammen førte Brentford til oprykning til Premier League i 2020/21-sæsonen.

Dermed havnede The Bees i Englands bedste række for første gang siden 1946/47-sæsonen.

Den første sæson bød på en 13.-plads i Premier League-tabellen, hvor Brentford var tættere på at opnå kvalifikation til europæisk fodbold end at rykke ned.

Midtvejs i Brentfords anden sæson i Premier League forlod Riemer klubben, hvor han i stedet blev ansat hos Anderlecht.

LÆS OGSÅ: Stor interesse fra Premier League: Nu vil Bayern hente ham

I september i år blev Riemer fyret hos den kriseramte storklub, men allerede måneden efter landede han et job som dansk landstræner.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce