Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Her er planen for Rasmus Højlund

Af Alexander Walther Petersen
18.04.2025 Kl. 11:06

Rasmus Højlund har haft en sæson, der har været ret så vanskelig i Manchester United-trøjen.

Annonce

Nu er det kommet frem, hvad planerne for den blonde dansker er til sommer. Det skriver den velinformerede David Ornstein fra The Athletic.

Tre keepere United kan købe
Tre keepere United kan købe
Unmute
 
00:00
/
01:10
LIVE

Rasmus Højlund har haft nogle vanskelige perioder i den engelske traditionsklub. Bedst eksemplificeret ved den alelange måltørke på 22 timer og 19 minutters fodbold, der blev brudt mod Leicester i seneste måned.

Til gengæld var den danske angriber yderst velspillende torsdag aften i vanvidskampen mod franske Lyon i Europa League, hvor De Røde Djævle gik videre til semifinalen med en 5-4 sejr på Old Trafford. Her venter der en spansk modstander for Rúben Amorims mandskab.

Nu er der meldinger om, hvad planen er med den danske landsholdsprofil.

– Jeg kender ikke til noget væsentligt arbejde, der bliver gjort for at få ham (Rasmus Højlund, red.) videre i systemet, men det kan selvfølgelig ændre sig i de kommende uger. Så det er nok for tidligt at sige med sikkerhed, indleder David Ornstein fra The Athletic og supplerer:

– At sælge Højlund nu ville være et regnskabsmæssigt tab (derudover så formoder jeg, at Manchester United stadig har afdrag at betale på den oprindelige handel).

– Derfor ved jeg ikke, om det overhovedet er muligt at sælge ham inden for gældende PSR-regler (begrænsning af økonomiske tab, red.). En anden mulighed ville være at sælge Joshua Zirkzee… selvom han har gjort det fornuftigt efterhånden som sæsonen er gået, understreger David Ornstein afsluttende.

Samtidigt er det kommet frem, hvor meget Manchester United vil sælge Rasmus Højlund for.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce