Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Kobbie Mainoo sælges for 373 millioner

Af Emil Plovgaard
03.04.2025 Kl. 10:35

En ny klub har meldt sig i jagten på Manchester Uniteds midtbanetalent Kobbie Mainoo, mens en mulig salgspris nu er kommet frem.

Annonce

Den 19-årige midtbanespiller har ikke været i aktion for Manchester United i Premier League siden nederlaget på 0-2 mod Crystal Palace på Old Trafford den 2. februar, hvor han spillede i en mere fremskudt rolle.

 Trods sin fraværsperiode er han fortsat et varmt emne blandt både medier og fans.

I marts rapporterede The Guardian, at Mainoo overvejede at afvise en kontraktforlængelse med United og i stedet søgte et skifte til en klub i udlandet

Tidligere på året hævdede Daily Mails Chris Wheeler, at Chelsea var favorit til at hente den engelske U-landsholdsspiller, idet kontraktforhandlingerne mellem United og Mainoos lejr var gået i hårdknude.

Nu er en ny storklub dog blevet sat i forbindelse med Kobbie Mainoo. 

Ifølge Calcio Mercato er Inter interesseret i midtbanespilleren, og Manchester United skulle være villig til at acceptere et bud på 50 millioner euro, svarende til 373 millioner kroner – markant lavere end de tidligere rapporterede 625 millioner kroner.

Fans reagerer på sociale medier

United-fans har været hurtige til at dele deres holdninger til en potentiel transfer.

En bruger skriver: – Det er for meget. Han har endnu ikke spillet en fuld sæson. Han burde være vurderet til 179 millioner kroner.

Det var der tilsyneladende ikke helt enighed om.

En anden tilføjer nemlig: – 373 millioner kroner? I denne økonomi? For den eneste midtbanespiller, vi stoler på? Okay Glazers, sælg bare hele akademiet.

– Jeg ville ikke have noget imod, hvis han blev solgt. Han er dygtig, men desværre kræver vores situation, at vi sælger, skriver en tredje.

Med både Inter og Chelsea i spil kan sommerens transfervindue blive afgørende for Mainoos fremtid.

Det er ikke utænkeligt, at Manchester Uniteds nye medejer, Sir Jim Ratcliffe, vil skille sig af med et par akademispillere i det kommende transfervindue, da det som bekendt er lig med ren fortjeneste.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce