Afsløret: Liverpool nøjes ikke med Isak - vil hente endnu en angriber
Premier League-førerholdet fra Liverpool har tænkt sig, at gå transfer-amok denne sommer, hvor sportsdirektøren Richard Hughes vil hente friske forsyninger til flere positioner.
Liverpool vil i den grad forstærke deres trup til næste sæson, hvor en ny førsteangriber, en venstre back, en højre back og en midtbanespiller står øverst på ønskelisten.
I angrebet råder Liverpool-bossen Arne Slot over både Darwin Núñez og Diogo Jota, der begge kan være på vej væk.
Derfor mangler Premier League-duksene en ny førsteangriber. Her går meldingerne på, at Alexander Isak fra Newcastle rykker tættere på et skifte til Anfield, men The Reds stopper ikke her.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Ifølge en ny rapport fra mediet Rousing The Kop, så vil Merseyside-klubben hente endnu en angriber.
Det drejer sig om den 18-årige angriberkomet Ryan Oné fra Sheffield United.
Den skotske U19-landsholdsspiller er ét af de mest interessante navne fra Championship, hvorfor flere klubber klubber følger frontløberen tæt.
Skottens præstationer på Bramall Lane i denne sæson har været så imponerende, at Liverpool nu skulle have meldt sig ind i jagten på stortalentets underskrift denne sommer.
En af konkurrenterne er Premier League-bundproppen fra Ipswich, der ligeledes har Ryan Oné i kikkerten som en potentiel erstatning for Liam Delap, der er rygtet til Manchester United.
Samtidigt forlyder det, at Rasmus Højlund ryger ud i kulden hos De Røde Djævle.