Afsløring: Agent snød Tottenham-stjerne
I efteråret 2023 kom det frem, at Tottenham-stjernen Richarlison havde tænkt sig at opsøge en psykolog.
Den brasilianske offensivspiller erkendte, han havde været igennem nogle personlige problemer i sit liv.
Mens det kom frem i en periode, hvor det ikke kørte for Richarlison på banen, så er han imidlertid blomstret op siden da.
For nylig gav Richarlison da – ifølge Reuters – også til kende, at besøgene hos en psykolog har hjulpet ham med at overkomme de personlige problemer.
LÆS OGSÅ:
Konkrete samtaler på vej: Otte PL-klubber jagter brandvarm angriber
Næste fyring i Premier League: Han er favorit
350 millioner: United har fundet perfekt Casemiro-afløser
Nu kan det brasilianske medie UOL gå i dybden med, hvad det var, Richarlison døjede med. Mediet kan afsløre, at spilleren var nødt til at afslutte sit venskab med Renato Velasco, der samtidig var spillerens agent.
Velasco havde angiveligt lov til at foretage transaktioner i spillerens navn, og det gjorde han også uden at orientere Richarlison herom.
Således snuppede han omkring 20 procent af brasilianerens løn, hvor en agent sædvanligvis har en gage på omkring tre til 10 procent af en spillers løn.
FIFA tillader faktisk kun, at agenter får maksimalt 10 procent af en spillers løn.
Velasco og hans familie boede sammen med Tottenham-stjernen i England, men da angriberen fandt ud af, at han var blevet snydt, smed han Velasco og familien ud af sit hjem.