Afsløring: Arsenal tæt på rekordtransfer
Arsenal er store favoritter til at hente den norske playmaker Sverre Nypan, der er på kontrakt hos Rosenborg.
Sådan lyder det i en ny melding fra Football Transfers.
LÆS OGSÅ: 1,1 milliard: Premier League-stjerne ventes at skifte til Liverpool
Selvom der også er stor interesse fra Liverpool, Tottenham og Aston Villa for den 18-årige nordmand, så har Arsenal tilbudt teenageren en femårig aftale, og klubben har allerede indgået en aftale om de personlige betingelser.
Nypan har dog endnu ikke truffet en endelig beslutning, men det ventes at ske inden for den nærmeste fremtid. Allerede i næste sæson kan han være en del af førsteholdstruppen hos Arsenal, mener flere kilder tæt på spilleren at vide.
Her er der sat en større udviklingsplan i gang for spillernes vedkommende, som er blevet kommunikeret ud til spilleren fra klubbens manager, Mikel Arteta.
Også Tottenham og Aston Villa har fremsat en fornuftig plan, som Nypan synes om, men han mener alligevel, at Arsenal er den bedste destination for ham.
Landsmanden, Martin Ødegaard, som Nypan i øvrigt hyppigt sammenlignes med, har angiveligt spillet en stor rolle i forbindelse med beslutningen.
Handlen kan nå op på 112 millioner kroner, og der er stor tiltro til, at Nypan kan folde sine vinger ud hos The Gunners.
Skulle skiftet blive en kendsgerning, vil det være en transferrekord for Rosenborg. Med flere længder endda. Klubbens hidtidige rekordsalg, John Carew, blev solgt til Valencia i år 2000. Dengang lød overgangssummen på 63 millioner kroner.