Afsløring: Bukayo Saka træffer stor beslutning
Bukayo Saka er offensivstjernen over dem alle i Arsenal.
Den 23-årige engelske landsholdsspiller er netop vendt tilbage for London-klubben, hvor kantspilleren fik sig noget af comeback.
Nu forholder den teknisk stærke spiller sig til kontraktsituationen med The Gunners, der tidligere har været omtalt ret så varmt i den engelske presse.
Angriberløse Arsenal tørner sammen med den spanske kongeklub i form af Real Madrid tirsdag aften, når Emirates Stadium i London danner rammen om den første af i alt to Champions League-kvartfinaler.
Her er Bukayo Saka med stor sandsynlighed med fra start, når et vigtigt udgangspunkt skal hentes hjem for Mikel Artetas tropper.
I mellemtiden har den leveringsdygtige profil forholdt sig til kontraktsituationen i Arsenal, hvor kontrakten per nuværende står til at udløbe i sommeren 2027.
– Jeg vil vinde det hele med den her klub. Det er rimelig tydeligt, at fansene ved, at jeg elsker dem.
– Det kunne man fornemme, da jeg vendte tilbage (efter længerevarende skade, red.). Jeg tror også, at de elsker mig, så er det et godt forhold. Jeg er glad for at være her – mit eneste fokus er på at vinde med Arsenal, understreger Bukayo Saka ifølge BBC.
Arsenal skal krydse klinger med mægtige Real Madrid i Champions League-kvartfinalen. Du kan følge opgøret fra klokken 20.00 på TV3+ eller Viaplay. Kampen på Emirates Stadium i den engelske hovedstad starter klokken 21.00.
Her kan du læse, hvad Mikel Arteta har sagt inden det store opgør, hvor der er en semifinaleplads i den prestigefyldte turnering på højkant.