Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Cristiano Ronaldo modtager lukrativt tilbud

Af Emil Plovgaard
10.04.2025 Kl. 16:17

Al-Nassr har tilbudt den 40-årige Cristiano Ronaldo en ny, toårig aftale.

Annonce

Sådan lyder meldingen fra Sportitalia.

Cristiano Ronaldo har kontraktudløb hos Al-Nassr i sommeren 2025, og han vil således være til rådighed på en fri transfer til sommer, hvis han ikke forlænger inden da.

Er han løsningen for United?
Er han løsningen for United?
Unmute
 
00:00
/
00:52
LIVE

Den portugisiske landsholdsspiller bomber fortsat løs, da han har scoret 30 mål i 34 optrædener i denne sæson, og han er klar til at fortsætte sin karriere. 

I fredagens kamp mod Al-Hilal scorede han to gange, og dermed spillede han en afgørende rolle, da Al-Nassr vandt for 16. gang i den saudiske Pro League.

Til trods for sejren er klubben fra Riyadh hele otte point efter Al-Ittihad, der indtager førstepladsen, og som er på vej til at hjemtage det 10. mesterskab i klubbens karriere.

I august sidste år lød det fra Cristiano Ronaldo, at han gerne vil blive hos Al-Nassr frem til slutningen af sin karriere, og han indrømmede ved den lejlighed, at det kunne være “snart eller om to-tre år”.

Cristiano Ronaldo, der er en af verdens rigeste fodboldspillere, skiftede til Al-Nassr i 2023, efter at han nåede til fælles enighed med Manchester United om at ophæve kontrakten.

Forleden var der rygter om, at Ronaldo kunne blive holdkammerat med Lionel Messi hos Inter Miami, men ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano havde det ingen gang på jorden.

Men Al-Nassr er klar til at forlænge opholdet med portugiseren, så aftalen fremover gælder til sommeren 2027.

Dermed har Cristiano Ronaldo altså fremtiden på plads, hvis han selv ønsker det.

Læs flere transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce