Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Derfor er Salah desperat efter at forlænge

Af Emil Plovgaard
05.09.2024 Kl. 13:09

Mohamed Salah blev et omdrejningspunkt, da kampen mellem Manchester United og Liverpool var fløjtet af.

Egypteren havde lagt op til to mål og selv scoret et enkelt i 3-0-sejren over Manchester United, men det spillede næsten en birolle som følge af hans markante udtalelser efter derbysejren.

Læs også: Se listen: Otte er nomineret til månedens spiller

Her fortalte han, at han var i gang med det sidste år i Liverpool, og at han havde spillet på Old Trafford for sidste gang.

Salah er en af tre nøglespillere – Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk er de to andre – hvis kontrakter udløber næste sommer.

Liverpool har endnu ikke åbnet forhandlingerne om en ny aftale med Salah, og det frustrerer tilsyneladende offensivstjernen.

Tidligere har det været meldt, at den 32-årige egypter skulle være interesseret i et skifte til Saudi-Arabien.

Men ifølge lokalavisen Liverpool Echo er Salah desperat efter at skrive under på en ny kontrakt på Anfield.

Salah tænker kun på at forlænge sit ophold, som det ser ud nu, og han ser med skræk mod Sadio Mané, der skiftede til Al-Nassr, lyder det.

Senegaleseren valgte pengene over fodbolden, men penge vil ikke få betydning for Salahs næste træk.

Når man medregner reklamepenge og bonusser, tjener Salah i omegnen af ni millioner kroner om ugen.

At penge ikke kommer til at spille en rolle kan få afgørende betydning i de kommende kontraktforhandlinger, da Liverpool med stor sandsynlighed ikke vil give en lønforhøjelse til en spiller, der er 32 år.

Læs også: Ekspert udpeger: Den bedste signing i Premier League nogensinde

Salah er også desperat efter at forlænge, fordi han og hans familie har det godt i det nordvestlige England, og at hans datter er en af byens børn i Salahs egen optik.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce