Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Derfor nægtede Pep Guardiola at hente Cristiano Ronaldo

Af Emil Plovgaard
15.08.2024 Kl. 15:46

Som 39-årig har Cristiano Ronaldo indtil videre repræsenteret Sporting CP, Manchester United, Real Madrid og Juventus i sin karriere.

For tiden er han på kontrakt hos Al-Nassr fra Saudi-Arabien, hvor han fortsat scorer godt med mål.

Læs også: Big Six-klub suspenderer spiller efter brug af lattergas

I sommeren 2023 fik Pep Guardiola og Manchester City angiveligt muligheden for at hente Cristiano Ronaldo.

Det var dog en mulighed, som Guardiola lod passere, lyder det i en ny bog, som snart kan findes i butikkerne.

– Han (Cristiano Ronaldo, red.) tilbød sig selv til Manchester City sidste sommer, men Pep var ikke interesseret.

– Der er ikke nogen tvivl om, at Guardiola respekterer hans utrolige evne til at afslutte chancer og hans fysiske forfatning, men hvordan kunne den type spiller passe ind i den præcisions-maskine, som catalaneren smertefuldt og strategisk har bygget op hos City?

– Tak, men nej tak, Cristiano. End ikke efter, at Citys forsøg på at hente Harry Kane og købe en naturlig angriber endte i en fiasko, lyder det i et uddrag af bogen, som Daily Mail har fået fat i.

Manchester City tog i den forgangne weekend hul på 2024/25-sæsonen, da man slog lokalrivalerne fra Manchester United i årets Community Shield.

Læs også: Klar favorit: Han kan blive Southgate-afløser

Guardiolas mandskab vandt turneringen efter en straffesparkskonkurrence, da det ordinære opgør sluttede 1-1.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce