Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Guardiola tyggede på stort jobtilbud i to måneder

Af Emil Plovgaard
24.10.2024 Kl. 14:44

Det engelske fodboldforbund, FA, tilbød det engelske landstrænerjob til Pep Guardiola.

Det fortæller den anerkendte journalist Guillem Balague.

Læs også: Løbet er kørt: Liverpool-stjerne giver grønt lys til stor transfer

Og England er fortsat favorit til at snuppe Guardiola, skulle han en dag blive landstræner.

Guardiola blev hurtigt udråbt som favorit, da Gareth Southgate var trådt tilbage fra posten som Englands landstræner.

I stedet var det Thomas Tuchel, der tidligere på måneden blev ansat som ny mand i spidsen for The Three Lions.

Ledelsen hos Manchester City føler sig overbevist om, at man kan forlænge med Guardiola, men den 53-årige manager har ikke lagt skjul på, at han en dag ønsker at blive landstræner.

Ifølge Balague, der er journalist og en nær ven med Guardiola, så er England det foretrukne valg for Guardiola, når den tid kommer.

– Han fik rent faktisk tilbudt jobbet. Han tænkte på det i to måneder. Og efter to måneder sagde han: Nej, fordi jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre i slutningen af sæsonen.

– Manchester City føler lige nu, at han er tættere på at blive end at forlade klubben, men ingen ved det for alvor.

– Det, der står klart, er at denne cyklus, der kommer fra næste VM-slutrunde og til VM-slutrunden i 2030, der vil Guardiola gerne stå i spidsen for et landshold – og England er favoritter.

– Men hvis Thomas Tuchel vinder VM med England, så glem alt om den plan, siger Balague til BBC Radio 5 Live ifølge Football 365.

Læs også: Chokmelding: Han har sagt ja til United-jobbet

Tuchel underskrev en 18 måneder lang kontrakt med England og vil således føre mandskabet frem til slutrunden, der finder sted i Mexico, Canada og USA. Først skal England dog kvalificere sig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce