Afsløring: Hemmelig plan ændrer alt for Andreas Christensen
FC Barcelona har angiveligt truffet en stor beslutning om at sælge den danske forsvarskrumtap Andreas Christensen i det kommende transfervindue, der åbner til sommer.
Det skriver den store spanske sportsavis MARCA.
LÆS OGSÅ: DR saver Højlund midt over – men én vurdering chokerer alle
I samme ombæring forlyder det, at trænerstaben mener, at det er afgørende betydning, at Andreas Christensen vender tilbage i kampform, inden sæsonen er slut.
De ønsker nemlig, at han beviser, at han stadig kan være i topform og præstere på højeste niveau.
Andreas Christensen har nærmest ikke spillet en kamp for Blaugrana i denne sæson. Det er kun blevet til sølle 26 minutters fodbold, og det skyldes i overvejende grad problemer med skader.
Hans problemer begyndte allerede i den første La Liga-kamp i august sidste år, og det blev siden værre med en skade, der krævede en omfattende operation.
Det er en skuffende statistisk opgørelse for en spiller, der i sin første sæson i Barcelona var en vigtig brik i defensiven og hurtigt blev anerkendt som en stabil og pålidelig forsvarsspiller. Her var han også med til at sikre klubben det spanske mesterskab under ledelse af Xavi Hernandez.
Det førte blandt andet til, at DBU kårede ham som årets mandlige spiller i 2024. En pris, som han vandt foran de andre to nominerede, Rasmus Højlund og Joachim Andersen.
FC Barcelona ønsker ikke at miste Andreas Christensen på en fri transfer, og derfor prioriterer man at finde en køber til sommer.
Danskeren har kontrakt med klubben, der normalt har hørt til på Camp Nou, frem til sommeren 2026.
Han skiftede selv til FC Barcelona på en fri transfer i sommeren 2022, efter at han senest havde været på kontrakt hos Chelsea. Et salg vil dermed give FC Barcelona pure profit, og det er noget, som den økonomisk kriseramte klub godt kan bruge.
Hans situation skaber naturligvis også usikkerhed omkring hans fremtid. Skulle Barcelona vælge at sælge ham, vil der være flere klubber interesserede i at hente den dygtige forsvarsspiller, som har bevist sig på højeste niveau i både Premier League og La Liga. Men spørgsmålet er, om hans seneste skader vil have indflydelse på klubbernes interesse.
Den 28-årige midtstopper står over for en særlig vigtig periode, hvor han skal forsøge at rejse sig efter sin skade.
Og hvis denne melding står til troende, skal Andreas Christensen forsøge at lande, hvad der kan blive det sidste store skifte for den snart 29-årige dansker.
I slutningen af november sidste år satte Andreas Christensen selv nogle ord på rygterne, som han dengang manede til jorden.
– Man kan jo ikke gøre andet end at smile af det, når man ikke selv hører noget. Jeg kan kun tale ud fra de samtaler, jeg har haft med klubben, og indtil videre har de bare sagt, at jeg skal sørge for at blive klar, og de glæder sig til, at jeg er tilbage, lød det fra danskeren i et interview med TV 2 SPORT.
Under Hansi Flick har FC Barcelona leveret imponerende præstationer i denne sæson, og i det centrale forsvar har den tyske træner med succes valgt Inigo Martinez og den unge Pau Cubarsi som sine foretrukne spillere.
– Jeg går ind til det med en indstilling om, at det bliver svært. De har gjort det utroligt godt, og det er mig, der skal slå dem af. Det ultimative mål er at komme tilbage og spille så mange kampe som muligt, men det bliver svært, sagde Andreas Christensen i selvsamme interview.
Fra Premier League har Manchester United, Newcastle og Brentford alle været sat i forbindelse med den danske landsholdsspiller, der dog ikke var med i de seneste landskampe mod Portugal som følge af sin skade.
Det forlyder desuden, at en United-stjerne skifter til Saudi-Arabien til sommer.