Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Her er den øverste prioritet for Arne Slot denne sommer

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 19:25

Liverpool og Arne Slot har endnu ikke budt velkommen til en ny spiller denne sommer.

Klubben sættes i forbindelse med flere forskellige transfermål, men det er internt, at man vil klare en af de største sager denne sommer.

Læs også: Deler ny teori: Derfor forlod Klopp Liverpool

Således lyder det fra The Athletic-journalisten James Pearce, at Arne Slot har som ypperste prioritet at forlænge med Trent Alexander-Arnold.

Den 25-årige back har kontraktudløb med The Reds næste sommer og kædes kraftigt til Real Madrid.

Han bliver dog tilbudt en ny kontrakt inden for de kommende uger, lyder meldingen fra Pearce, hvis beretninger anses som værende troværdige.

Alexander-Arnold har tilbragt hele sin professionelle karriere hos Liverpool, og han er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi.

Ifølge Lewis Steele, der er journalist på Daily Mail, har Arne Slot endnu ikke hentet spillere til klubben, da han ønsker at foretage en grundig evaluering af truppens nuværende kunnen.

Han får rig mulighed for at se dem nærmere an i forbindelse med klubbens træningslejr i USA.

Arne Slot har indgået en kontrakt med Liverpool, der gælder frem til sommeren 2027, så han får efter alt at dømme godt med chancer for at sætte sit eget præg på truppen fremover.

Læs også: Top 10: Her er lønkongerne i Premier League

Foruden Alexander-Arnold, har Mohamed Salah og Virgil van Dijk også kontraktudløb hos Liverpool i sommeren 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce