Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Hollandsk stjerne ventede på United

Af Emil Plovgaard
12.09.2024 Kl. 21:44

Manchester United fik muligheden for at hente hollandske Denzel Dumfries i det netop overståede transfervindue.

Dumfries var angiveligt også et transferemne hos Aston Villa, der kan tilbyde Champions League-fodbold i denne sæson.

Læs også: Ny dansk streamingtjeneste henter store navne

Klubben fra Birmingham forsøgte på ambitiøs vis at hente Inter-stjernen, skriver Il Corriere dello Sport ifølge Sport Witness.

Unai Emerys mandskab henvendte sig til den hollandske landsholdsspiller, men han gav altså ikke grønt lys til et skifte.

Efter, at Dumfries havde afvist et skifte til Aston Villa, forsøgte agenten imidlertid at lande et skifte til Manchester United.

Den 28-årige hollænder, der er gået ind i det sidste år af sin kontrakt på Giuseppe Meazza, ville gerne være skiftet til Erik ten Hags mandskab, hvis det stod til ham. Det var angiveligt hans foretrukne destination.

På trods af, at Dumfries-lejren arbejdede hårdt for at lande et skifte, var United imidlertid ikke lige så interesseret.

De Røde Djævle havde nemlig andre planer for positionen, skriver den italienske avis. 

United tillod Aaron Wan-Bissaka at skifte til West Ham, mens man hentede Noussair Mazraoui til klubben fra Bayern Münchens, mens Dumfries landsmand, Matthijs de Ligt, også blev hentet til Old Trafford i sommerens løb.

Læs også: Ten Hag afviser kritik fra Cristiano Ronaldo

Nu ventes det i stedet, at Dumfries skriver under på en ny aftale med Inter, og så vil al spekulation om et skifte nok forstumme.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce