Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Klopp til flere møder om nyt job

Af Emil Plovgaard
11.09.2024 Kl. 13:22

Jürgen Klopp offentliggjorde i slutningen af januar, at han efter den forgangne sæson stoppede som manager for Liverpool.

Det skete også ved udgangen af maj, hvor hollandske Arne Slot i stedet tog over.

Læs også: Ny melding: Musiala i forhandlinger

Hollænderen har fået en glimrende begyndelse på sit ophold i Liverpool, hvor det er blevet til tre sejre ud af tre mulige – og tilmed uden at lukke et eneste mål ind.

Klopp udtalte i januar, at han ville holde et års sabbat væk fra fodboldverdenen, men noget tyder på, at han alligevel var så interesseret i jobbet som landstræner for USA, at han var til flere møder med det amerikanske fodboldforbund.

Det skriver det troværdige medie The Athletic.

Tidligere på dagen blev den tidligere Chelsea-manager Mauricio Pochettino udnævnt som ny manager for USA, som i 2026 står i spidsen for VM som den ene af tre værtsnationer.

Også danske Thomas Frank var inde i billedet som ny landstræner for USA, efter at landet tidligere på året afskedigede Gregg Berhalter.

Berhalter blev afskediget 11. juli, hvor Klopp lå og solede sig på ferieøen Mallorca, hvor han tilbragte tid med sin familie.

Det var i tiden herefter, at Klopp var til ikke kun ét, men adskillige møder med USA’s fodboldforbund.

Læs også: Grønt lys: Liverpool udpeger Salah-afløser

I slutningen af juli fortalte han dog, at han ikke havde travlt med at lande et nyt job.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce