Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Liverpool forbereder bud på Midtjylland-stjerne

Af Emil Plovgaard
07.06.2024 Kl. 17:49

Liverpool har udset sig FC Midtjyllands Dario Osorio som en kommende signing.

I den forbindelse hævder La Tercera, at The Reds forbereder et bud i omegnen af 55-69 millioner kroner samt en videresalgsklausul for den 20-årige kantspiller.

Ove Pedersen, der er assisterende sportschef i FC Midtjylland, vil ikke afvise, at der er interesse for Osorio.

Osorio skiftede til FC Midtjylland sidste sommer, og chileneren havde en lovende sæson med otte mål og to oplæg i sine 24 optrædener for FC Midtjylland, som vandt Superligaen.

Chok-rygte: Salah til Tyrkiet?

Osorio kan spille på begge kanter, og han står allerede noteret for otte A-landskampe for Chile. Det på trods af, at han først er fyldt 20 år i januar.

Han er desuden udtaget til Chiles bruttotrup til sommerens Copa America-slutrunde i USA.

I forbindelse med signingen af Osorio tilbage i august 2023, lød det således fra sportschef, Svend Graversen:

– Darío er et stort talent i Chile, og vi er overbeviste om, at han er klar til at tage det næste skridt i sin karriere og på sigt blive en profil i Superligaen.

– Med sine dribleevner og stærke venstreben kommer Darío til at bringe et spændende aspekt til vores offensiv. Han er en chanceskaber, der både selv kan score mål, men samtidig skabe muligheder for sine medspillere, sætte sin direkte modstander og skabe uro på den sidste tredjedel, sagde Graversen til FC Midtjyllands hjemmeside.

Liverpool har frem mod den kommende sæson fået tilgang af Arne Slot, men klubben fra Anfield lader i forvejen til at råde over flere glimrende offensivspillere.

Ny melding om Ten Hag-beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce