Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Liverpool havde to prioriteter inden transfervinduet

Af Emil Plovgaard
31.08.2024 Kl. 11:48

Transfervinduet er overstået, og Liverpool kan nu ikke længere handle ind.

The Reds sikrede sig Federico Chiesa og Giorgi Mamardashvili mod slutningen af vinduet.

Læs også: Chiesa afviste tre Premier League-klubber

Sidstnævnte er dog ikke at finde i klubben før sommeren 2025, da han er blevet udlejet til Valencia for den resterende del af indeværende sæson.

Inden transfervinduet gik i gang, havde Liverpool to prioriteter, beretter det troværdige medie The Athletic.

Således ønskede The Reds at hente en ny offensivspiller og en ny defensiv midtbanespiller.

Slot ønskede en sjette offensivspiller, så han kunne rotere blandt sine muligheder, der i forvejen bestod af Mohamed Salah, Diogo Jota, Luis Diaz, Darwin Núñez og Cody Gakpo.

For to måneder siden kom det frem, at Newcastles Anthony Gordon var øverst på blokken, da klubben fra det nordøstlige England ønskede at forbedre sin økonomi inden regnskabssæsonens afslutning 30. juni.

Det lykkedes imidlertid at afskibe Elliot Anderson og Yankuba Minteh, og derfor ønskede Eddie Howe og kompagni at beholde en af holdets stjerner.

Var Gordon hentet til klubben, ville en signing af Chiesa kun have været en realitet, såfremt en anden offensivspiller havde forladt klubben inden da.

Her var der især rygter om Luis Diaz’ fremtid i klubben, men klubben fra Anfield fik ingen bud på colombianeren.

Liverpool ønskede sig også en ny 6’er, og det var derfor et stort slag for klubbens transferplaner, da den spanske EM-vinder Martin Zubimendi afviste et skifte for at blive hos Real Sociedad.

I indledningen af sæsonen har Arne Slot dog været meget tilfreds med landsmanden Ryan Gravenberch på 6’er-positionen.

Læs også: Liverpool bekræfter sen transfer efter deadline

Liverpool valgte i sidste ende ikke at gå efter en ny midtstopper trods Joel Matips afsked med klubben. Klubben har stor tro til akademiproduktet Jarell Quansah på 21-årig, der reelt set erstattede Matip mod slutningen af den forgangne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce