Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Obi-Martin afviste ‘væsentligt bedre’ tilbud

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 16:23

Lørdag kom det frem, at skiftet til Manchester United langt om længe var gået igennem for Chido Obi-Martin.

Den blot 16-årige dansker har i de foregående to sæsoner tørnet ud på Arsenals akademi, som han skiftede til fra Kjøbenhavns Boldklub, F.C. Københavns ungdomsakademi.

Læs også: Dansker havde aftale på plads med Arsenal

Tiden i det nordlige London er nu slut, og Obi-Martin har skiftet den engelske hovedstad ud med Old Trafford, der forhåbentlig bliver hans nye hjemmebane inden længe.

I mellemtiden må han tørne ud på klubbens ungdomshold, hvor han håber på at kunne imponere Erik ten Hag.

Netop vejen til førsteholdet er en af årsagerne til, at Obi-Martin er skiftet til De Røde Djævle. Danskeren er af den overbevisning, at minutter i benene på klubbens bedste hold er mere opnåeligt, end det havde været hos Arsenal.

Obi-Martin afviste ‘væsentligt bedre’ tilbud i Tyskland

Og Obi-Martin ville til Manchester United. For han afviste nemlig væsentligt bedre tilbud fra Tyskland. Det slår Sky Sports-journalist Dharmesh Sheth nu fast.

– Da han følte, at hans udvikling ville foregå bedre andetsteds, trådte United straks til.

– På trods af væsentligt bedre tilbud fra Tyskland, besluttede Obi-Martin sig for, at Old Trafford skulle være hans nye hjemmebane, siger Sheth til mediets hjemmeside.

Obi-Martin er lykkelig for, at skiftet nu er kommet i stand, fortæller han.

– Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med denne fantastiske klub. Nu er det tid til at fokusere og opnå alle mine drømme.

– Tak til alle, der har hjulpet mig med at nå så langt, lød det lørdag fra Obi-Martin i et opslag skrevet på det sociale medie Instagram.

For nylig blev det unge danske talent spottet på Old Trafford. Han har også fået taget et billede med klublegenden Eric Cantona.

Læs også: ‘99% sikkert’: Evra antyder næste klub for Pogba

Hos Arsenal scorede teenageren et hav af mål på diverse ungdomshold. Han fik desuden også muligheden for at træne med førsteholdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce