Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Så få kampe har Ten Hag til at redde sit job

Af Emil Plovgaard
06.09.2024 Kl. 19:26

Erik ten Hag var tæt på at modtage en fyreseddel i slutningen af den forgangne sæson.

Det blev til en historisk dårlig ottendeplads i Premier League, men han overlevede i jobbet som følge af en overraskende og mindeværdig triumf i FA Cuppen mod lokalrivalerne fra Manchester City.

Læs også: Max Verstappen afslører: Holder med denne Premier League-klub

De nye medejere fra INEOS talte med adskillige kandidater til jobbet, og man var angiveligt også tæt på at ansætte en rutineret manager.

Den nye sæson er, ligesom i den forgangne sæson, begyndt dårligt for De Røde Djævle, der har tabt tre ud af de første fire kampe, herunder et 3-0-nederlag til Liverpool.

Klubbens ledelse har udadtil bakket op om den tidligere Ajax-manager, men der er forlydender om, at Ten Hag i øjeblikket balancerer på en knivsæg.

Han skal ifølge The Guardian forbedre spillestilen drastisk, hvis han skal blive.

Ifølge Give Me Sport har Ten Hag nu fire kampe til at redde sit job.

På papiret ligner det overkommelige modstandere, der venter hollænderen næste gang, hvor turen efter landsholdspausen går til Southampton.

Efter kampen på den engelske sydkyst gælder det et opgør mod Barnsley i Carabao Cuppen, inden man møder Crystal Palace i Premier League og hollandske FC Twente i denne sæsons første Europa League-kamp.

I den forgangne sæson tabte United med hele 4-0 til Crystal Palace, og hvis noget lignende sker, er det ikke utænkeligt, at hollænderen får sparket.

– Insidere fortæller, at hollænderen kun har fire Premier League-kampe til at redde sit job, hvor Ratcliffe og den nye ledelse ønsker fremskridt fra Ten Hag og ikke kun løfter.

– Uniteds visit til Russell Martins nyoprykkede Southampton efter landskampspausen er en must-win-kamp.

– Og enhver gentagelse af det pinlige 4-0-nederlag til Crystal Palace i den forgangne sæson kan endda medføre øjeblikkelig forandring.

Læs også: Manchester United fik tre af sine ønskede spillere

– Hvis Ten Hag kan navigere gennem disse prøver, de næste to – Tottenham hjemme og Aston Villa ude – vil bevise Ten Hags evne til at vise den nødvendige forbedring, skriver mediet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce