Afsløring: United havde to tvivlsspørgsmål over Amorim
En ny beretning slår nu fast, hvornår Manchester United første gang tog kontakt til Rúben Amorim.
Amorim blev fredag præsenteret som cheftræner i Manchester United, og hans ansættelse faldt på plads blot fire dage efter, at Erik ten Hag blev fyret.
LÆS OGSÅ: Gyökeres træffer beslutning om United-skifte
Den 54-årige hollænder blev afskediget efter det skuffende 2-1-nederlag til West Ham i sidste weekend. Et resultat, som har efterladt klubben som nummer 14 i Premier League.
I slutningen af den forgangne sæson var den tidligere Ajax-boss også tæt på at miste sit job, men United valgte at beholde ham efter den overraskende triumf i FA Cuppen.
Her skrev han i stedet under på en etårig forlængelse, selvom han ikke havde megen kredit i banken, og at hans afsked havde været længe undervejs.
De Røde Djævle blev i sommer kædet sammen med adskillige managere, men Amorim blev ikke udpeget som et potentielt mål, da både Liverpool og West Ham i den periode spurgte efter hans evner.
Nu kan det normalt velinformerede medie The Athletic dog slå fast, at Amorim også var til samtale med United i sommer.
Klubben havde dog to store tvivlsspørgsmål.
– Der var nogle interne forhandlinger fra et teknisk ståsted omkring hans dedikation til et tremandsforsvar, som har kastet stor succes af sig hos Sporting CP.
– Der var også en økonomisk kalkule i forhold til Amorims frikøbsklausul, som ville være skåret ned i løbet af kontraktperioden. United kunne ikke blive helt komfortable med en sådan sum, da de ikke følte sig overbevist om, at Amorims metoder fra Portugal også kunne benyttes i England.
– Og derfor var hans navn heller ikke blandt de fremtrædende omkring Ten Hags ventede afgang i juni. Det passede måske United, som kunne fortsætte med at holde øje med Amorim på en diskret basis. Administrerende direktør, Omar Berrada, havde især store tanker om den 39-årige cheftræner som følge af hans historik med Sporting, hvor han vandt to mesterskaber efter 19 års titeltørke, skriver mediet.
LÆS OGSÅ: Amorim ønsker én signing: United-trio på vej ud af døren
Det hævdes også, at Amorim var på toppen af listen, efter at INEOS holdt et ekstraordinært møde i begyndelsen af oktober. The Athletic skriver i samme ombæring, at Amorim var den eneste, man havde forhandlinger med efter mødet.