Afstemning: Hvem vinder Champions League i denne sæson?
De største favoritter hos bookmakerne støder sammen i kvartfinalerne eller semifinalerne, og det har åbnet en dør gevaldigt på klem for, at Napoli kan ende med at skulle spille finale i Istanbul den 10. juni.
Lodtrækningen fredag betød, at Napoli møder AC Milan i kvartfinalerne, mens vinderen af kampene mellem Benfica og Inter venter i en eventuel semifinale.
I de øvrige kvartfinaler skal Chelsea op mod Real Madrid, som i sidste sæson slog The Blues ud af turneringen, mens Manchester City skal spille mod Bayern München.
LÆS OGSÅ: Her er kvartfinalerne i Champions League
Netop Manchester City og Bayern München var af bookmakerne udråbt som de to største favoritter til titlen, men nu er vejen dertil blevet særdeles vanskelig.
Herunder kan du stemme på den klub, som du tror på, der vinder trofæet i Istanbul om knap tre måneder.