Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Arsenal på vej mod første januarsigning?

Af Emil Plovgaard
24.01.2025 Kl. 10:24
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Arsenal har endnu ikke foretaget klubbens første signing i dette transfervindue.

Klubben skal ellers forsøge at forstærke bredden, hvis man vil følge med Liverpool i ræset om en Premier League-titel i denne sæson.

Mikel Artetas mandskab spillede senest 2-2 mod Aston Villa i Premier League, og det efterlader klubben på andenpladsen i tabellen med seks point op til Arne Slots mandskab, der tilmed har en kamp i hånden.

Klubben er teknisk set videre til ottendedelsfinalen i Champions League efter en sejr over kroatiske Dinamo Zagreb onsdag aften.

Arsenal ser nu frem mod en kamp på udebane mod Wolves, hvor det foretrukne transfermål Matheus Cunha render rundt.

Efter en skade til William Saliba er klubben også blevet sat i forbindelse med en ny forsvarsspiller i de seneste dage. Saliba er ude til som minimum februar, lød meldingen forleden fra klubbens manager, Mikel Arteta.

The Gunners har tidligere haft held med at sikre sig spillere med en fortid hos Manchester City, og nu meldes klubben interesseret i endnu en. Der er tale om 33-årige Danilo, der er på vej til at forlade Serie A-klubben Juventus.

Ifølge det italienske medie Tuttosport er Danilo blevet ekskluderet af Juventus’ Serie A-trupper mangt en gang i løbet af indeværende sæson, og det har været mest sandsynligt, at et skifte til Napoli skulle komme i stand, eftersom der er en mundtlig aftale på plads.

I samme ombæring lyder det dog, at der er interesse fra Premier League i form af Arsenal, der kan lande en aftale med brasilianeren i et forsøg på at tilføje noget meget tiltrængt bredde til bagkæden.

Der er angiveligt også interesse fra den saudiske Pro League, men Arsenal håber at kunne lokke Danilo med udsigten til Champions League-fodbold.

Samtidig forlyder det, at en spiller er på vej til at forlade Arsenal i januar.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce