Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Han bliver West Ham-manager

Af Morten Jørgensen
08.01.2025 Kl. 21:02
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Graham Potter vender tilbage til Premier League, hvor han har indgået en aftale på to et halvt år hos West Ham.

Gennem et stykke tid har der været spekulationer om, hvorvidt englænderen kunne være på vej retur. Nu er det så millimeter fra at blive en realitet. 

FØLG TRANSFERVINDUET LIVE HER

Således kan Daily Mail nu fortælle, at han har indgået en aftale frem til sommeren 2027 med West Ham. Her skal han afløse Julen Lopetegui, som blev fyret onsdag. Han får lige omkring 28 millioner kroner for at blive arbejdsløs. 

Over de seneste par døgn har Graham Potter forhandlet på livet løs med West Ham. Det har trukket ud, og derfor lod fyringen af Lopetegui også vente på sig. 

The Hammers har været inde i en rigtig svær periode med dårlige resultater. I de seneste to kampe har klubben indkasseret ni scoringer, og det blev for meget for ledelsen. 

Nu venter der en vanskelig opgave for Graham Potter. Han skal forsøge at indfri de store forventninger, der er i West Ham. 

Læs også: Fem vilde handler i januar

Klubben drømmer om at spille med om Europa League-placeringerne, men det bliver ikke i denne sæson. Allerede nu er der langt op til de sjove placeringer. 

Det er knap to år siden, at Potter blev fyret i Chelsea. Tidligere har han også stået i spidsen for Brighton. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce