Aftale på plads: Rashford nærmer sig topklub
Khvicha Kvaratskhelia har indgået en aftale med Paris Saint-Germain. Samtidig er Napoli gået med til at sælge georgieren. Sådan lød det mandag fra Fabrizio Romano. Og det kan betyde, at Marcus Rashford inden længe også har en ny klub på plads.
For den 27-årige englænder er nemlig Napolis foretrukne kandidat til at skulle afløse Kvaratskhelia, lyder det fra blandt andre Daily Mirror og TBR Football.
LÆS OGSÅ: WOW: Real Madrid vil hente City-stjerne
Tidligere har det været nævnt, at Garnacho også skulle være interessant for Napoli, men Uniteds aktuelle priskrav på 533 millioner kroner skræmmer den italienske storklub.
Efter et par svære uger for Garnacho fik han omsider muligheden for at starte inde, da Manchester United mødte Arsenal i FA Cuppens tredje runde.
Han fulgte op på sit oplæg fra kampen mod Liverpool i forrige weekend med endnu et oplæg, da han satte Bruno Fernandes op til Uniteds åbningsmål.
Og selvom mandskabet kom en mand i undertal, skulle kampen ud i forlænget spilletid og straffespark, hvor United til sidst avancerede.
TBR Football skriver desuden, at argentinske Garnacho foretrækker et skifte til La Liga, der er tættere på de argentinske rødder, end det ville være tilfældet i Italien.
– Hvis Napoli vil forsøge at hente Rashford, må klubben dog finde sig i stor konkurrence. TBR Football kan forstå, at West Ham presser på for at hente Rashford på en lejeaftale under Graham Potter, mens AC Milan også lurer på den engelske landsholdsspiller, skriver mediet.
Rashford har ikke spillet for klubben, efter at han blev udeladt i lokalopgøret mod Manchester City, og han har allerede gjort klart, at han ønsker at forlade klubben.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Premier League træffer afgørelse om pointstraf
Samtidig ønsker INEOS, de nye medejere hos Manchester United, at slå mønt på Rashford, da al fortjeneste herfra vil bidrage til en sundere økonomi, idet offensivspilleren er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi.