Afvist: Manchester United er forundret
Det lader ikke til at være nogen hemmelighed, at Manchester United vil have Bayern München-duoen, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui.
Tidligere i dag kunne The Athletic-journalisten David Ornstein berette, at De Røde Djævle havde afgivet et bud på de to spillere.
Manchester United fremsendte et bud med forventning om, at den tyske storklub ville acceptere det.
Men det er ikke sket, melder Daily Telegraph.
Ifølge avisen er Manchester United forundret og overrasket over, at buddet ikke blev accepteret af Bayern München.
Erik ten Hag & Co. afgav et bud, som de mente var de krav, som den tyske klub havde givet udtryk for, hvilket har skabt undren.
Højlund skadet: Erik ten Hag melder ud om transferplaner
De to klubber fortsætter nu forhandlingerne, beretter avisen.
Både Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui har Rafaela Pimenta som agent, og hun har forhandlet de personlige vilkår på plads med Manchester United.
Begge vil underskrive en femårig kontrakt med option på yderligere et år, hvis de ender med at skifte til Old Trafford.
McTominay kan være på vej til Big Six-klub