Afviste Manchester United: På plads i Ipswich
Manchester United har angiveligt forsøgt at lande en aftale med Brightons Julio Enciso.
Men det tyder på, at De Røde Djævle går glip af en handel.
Enciso har haft problemer med at få spilletid på Fabian Hürzelers mandskab i indeværende sæson, og han er opsat på at få mere spilletid, hvor adskillige bejlere har meldt sig på banen i forhold til en lejeaftale.
Italienske Atalanta, Valencia og Borussia Dortmund er blandt dem, som gerne ville hente den 20-årige på en midlertidig basis.
Men det lader til, at det bliver Ipswich, der lander en aftale med Enciso ifølge det velrenommerede medie The Athletic. I lejeaftalen vil en købsoption ikke blive inkluderet.
United menes at have været involveret i forhandlinger med Brighton angående et skifte med den paraguayanske landsholdsspiller. Klubben leder efter en mulig afløser for Alejandro Garnacho.
Men ifølge italienske Tuttomercatoweb løb United tør for tid, da der allerede var en aftale på plads mellem Enciso og Ipswich.
Christian Martin, der er journalist på Nación Media, gav yderligere indsigt i, hvorfor Enciso har afvist United.
– Manchester United ønskede, at Julio skulle blive den potentielle erstatning i tilfælde af, at Garnacho skifter til Napoli eller en anden klub. Garnacho har et problem med Amorim.
– Situationen er ikke den samme i den klub, hvor han voksede op. Garnacho har spillet mange år som unge spiller, og forleden kom der et opkald fra United om at hente Julio.
– Svaret fra paraguayaneren lød: Tak, men nej tak. Jeg ønsker at spille. Julio fylder 21 i morgen, siger journalisten til Versus.
Ifølge flere beretninger har Manchester United afvist et bud fra Napoli på Garnacho.
I stedet for en aftale med Enciso, vil Manchester United nu i stedet forsøge at lande en aftale med FC Barcelona.