Agenter på arbejde: City-stjerne på vej til Saudi-Arabien?
Inden for det seneste år er flere store fodboldnavne skiftet til den saudiske liga, og det gælder blandt andet Cristiano Ronaldo, som var det første store navn til at tage springet.
Mange fodboldstjerner bliver stadig rygtet til Saudi Pro League, og det inkluderer spillere fra Premier League.
Kevin De Bruyne er en af dem, og senest har han selv udtalt, at han ikke kan udelukke et skifte.
Manchester City-stjernen lægger ikke skjul på, at pengene i Saudi-Arabien vil spille en væsentlig rolle ved et skifte.
Og det kan måske tyde på, at der er noget under opsejling. Hvis ikke i denne sommer, så måske næste år.
CBS Sports kan nemlig afsløre, at Kevin De Bruynes agenter fra Roc Nations har været på besøg i det saudiske for at snakke med flere klubber.
Ifølge mediet blev interessen fra Saudi-Arabien sidste sommer afvist af Kevin De Bruyne, men efter en sæson med skader har tingene angiveligt ændret sig.
Trods de massive investeringer fra Saudi-Arabien melder mediet, at man ikke skal forvente de samme investeringer denne sommer, som man så sidste sommer.
Tidligere er det blevet meldt, at Saudi-Arabien har ændret strategi og fokuserer især på unge spillere.
Læs også: Manchester City kræver kæmpe beløb af Premier League