Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Chelsea-stjerne misser op til to uger

Af Alexander Walther Petersen
24.02.2025 Kl. 12:47

Chelsea kommer til at undvære en af deres spillere i små to uger.

Det bekræfter cheftræneren Enzo Maresca på dagens pressemøde.

– Han (Trevoh Chalobah, red.) blev undersøgt i går (søndag, red.). Derfor kommer han til at være ude i syv til ti dage. Den gode nyhed er, at det ikke er en alvorlig skade.

– Det ærgerlige er dog, at vi mister en spiller i en periode, hvor vi har mange skader (i forvejen, red), fortæller Enzo Maresca ifølge London Evening Standard

Chelsea har i forvejen forsvarsspillerne Benoit Badiashile og Wesley Fofana på lazarettet.

Næste opgave for The Blues er hjemme på Stamford Bridge, hvor bundproppen Southampton med danske Albert Grønbæk svinger forbi den engelske hovedstad.

LÆS OGSÅ:
Erik ten Hag savner Manchester United
Chokskifte: Fra engelsk topfodbold til tredjebedste danske række


Chelsea har desuden trukket en dansk modstander i Conference League, hvor Superliga-førerholdet fra F.C. København venter. Løverne starter hjemme i Parken d. 6. marts, mens udebaneopgøret d. 13. marts skal afgøre, hvem der skal videre til kvartfinalen i Conference League. 

Det er ikke første gang, at de to klubber krydser klinger. Her kan du læse mere om deres seneste indbyrdes opgør, hvor Brian Laudrup, der har spillet for begge klubber, blandt andet spillede en nøglerolle.

Øverst i artiklen kan du høre den italienske Chelsea-boss Enzo Maresca, der på pressemødet forholder sig til den danske førstemålmand Filip Jørgensen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce