Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Chelsea-stjerne skadet

Af Morten Jørgensen
03.04.2025 Kl. 21:48

Endnu en skade har ramt en af de mest uheldige spillere i førsteholdstruppen hos Chelsea. Klubben afventer en melding.

Annonce

Det vakte opsigt, da Chelseas startopstilling til torsdagens rivalopgør mod Tottenham i Premier League blev offentliggjort.

Her var franske Wesley Fofana ikke at finde blandt de startende 11, og midterforsvareren var heller ikke på bænken.

Straks blev der spekuleret i, at forsvarsspilleren var blevet ramt af endnu en skade, og det blev kort efter bekræftet.

Flere af de journalister, der følger Chelsea tæt – heriblandt Nizaar Kinsella fra BBC – kunne fortælle, Wesley Fofana er blevet skadet endnu engang.

På nuværende tidspunkt kender The Blues ikke omfanget af skaden til den franske forsvarsspiller, som nu skal undersøges.

Den 24-årige stopper var eller netop kommet tilbage fra en skade, der holdt ham ude i flere måneder.

Han havde nået at få en startplads i de to Premier League-kampe mod Leicester og Arsenal, men nu er det så gået galt igen.

I sommeren 2022 skiftede han til Chelsea i en stor handel fra Leicester, men efterfølgende har han været ramt af den ene skade efter den anden.

Derfor er han på nuværende tidspunkt også blot noteret for 34 kampe for klubben over snart tre år.

Læs flere nyheder om Chelsea her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce