Åh nej: Liverpool mangler op til fire spillere - stjerne er tvivlsom
Liverpool er rejst til den franske hovedstad, hvor et decideret stormøde med giganterne fra Paris Saint-Germain venter i aftenens Champions League ottendedelsfinale.
Men til opgøret på Parc des Princes er der flere profilerede Liverpool-spillere, der ikke kommer i aktion, mens én af de store stjerner er tvivlsom. Det meddeler The Mirror.
Arne Slot har udtaget den hollandske offensivspiller Cody Gakpo, der tidligere på året har været igennem nogle kortere skadespauser. Men det er ikke sikkert, at hurtigløberen kommer i aktion onsdag aften.
LÆS OGSÅ: Martin Ødegaard reagerer efter historisk Champions League-sejr
Den tidligere PSV-stjerne var nemlig ikke at finde på AXA Training Centre i går, hvor Liverpool trænede forud for det store møde med Paris Saint-Germain. Dermed må Gakpo betragtes som yderst tvivlsom til at starte inde i aften.
Liverpool-bossen Arne Slot har allerede bekræftet, at nordirske Conor Bradley misser op til flere uger med en baglårsskade. Derudover tæller listen af spillere på lazarettet Joe Gomez og Tyler Morton, der begge er langtidsskadede.
The Reds brager sammen med PSG klokken 21.00 i aftenens Champions League-ottendedelsfinale. Se kampen på TV3+ eller Viaplay.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra Liverpools 2-0-sejr over Newcastle i seneste Premier League-runde. Dermed er Merseyside-klubben nu 13 point foran Arsenal i tabellen, mens Mikel Arteta dog har én kamp i hånden.