Albert Grønbæk får chancen
Albert Grønbæk måtte se til fra bænken, da Southampton fik tæsk af Chelsea med 4-0 i seneste Premier League-spillerunde.
Men nu er der gode nyheder for det tidligere AGF-stjerneskud.
Albert Grønbæk starter nemlig inde for The Saints, der skal i aktion mod Premier League-duksene fra Liverpool inden længe på Anfield. Det meddeler Southampton på deres X-profil.
Dermed kan danskeren, der starter på den offensive midtbane for gæsterne, få lov til at bevise sit værd for den ekstremt nedrykningstruede klub. Southampton har blot ni point efter 27 spillerunder i Premier League, hvorfor point mod titelbejlerne fra Liverpool er en nødvendighed.
The Reds kan derimod udbygge deres føring i den bedste engelske række med hele 16 point ned til Arsenal på andenpladsen. Dog har The Gunners to kampe i hånden, hvoraf den ene finder sted på Old Trafford søndag aften, når de krydser klinger med Manchester United.
LÆS OGSÅ: Jesper Lindstrøm skifter klub
Liverpool kan kapre Arsenal-emne
Den tidligere succestræner i Liverpool i form af Jürgen Klopp kan få en afgørende rolle, når sommerens transfervindue åbner. Det skriver Dean Jones fra GIVEMESPORT således.
– Liverpools position i titelkampen kan give dem en fordel i forhold til Arsenal, især med tanke på Jürgen Klopp. Hans nye rolle som fodboldchef i Red Bull-koncernen kan ende med at spille en stor rolle i at få Benjamin Sesko til Anfield, lyder det blandt andet fra Dean Jones fra GIVEMESPORT.