Alejandro Garnacho skifter klub
I vinterens transfervindue var Manchester United klar til at sælge både Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho.
De Røde Djævle forsøgte ikke at presse på for et salg, men skulle et passende bud komme, ville klubben være meget lydhør, lød det.
Der er tale om ren fortjeneste, når man sælger spillere af egen avl, som Mainoo og Garnacho er, og derfor er det meget tænkeligt, at de to er i skudlinjen til sommer.
Garnacho har fået megen kritik for sine præstationer på Old Trafford i denne sæson, selvom han er klubbens næstmest produktive offensivspiller i denne sæson. Kun Bruno Fernandes har med sine 35 målbidrag været involveret i flere mål end Garnacho, der har bidraget til 19 styks.
Ifølge David Ornstein, der er journalist på The Athletic, er det meget sandsynligt, at Alejandro Garnacho skifter klub til sommer.
– Ja, vi forstår, at Garnachos salg er meget muligt. Hvis tilbuddene er passende for Manchester United og Garnacho selv, skriver Ornstein i en spørgesession torsdag.
– Der er en stigende fornemmelse af, at Mainoo vil blive, selvom der er en kontraktsituation, som skal adresseres dér, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet.

I vinterens transfervindue bød Napoli 373 millioner kroner på Garnacho, og det menes, at den italienske storklub også til sommer er ude efter argentineren.
Ifølge Calciomercato ventes Napoli at hente Garnacho uanset pris til sommer, da klubben fortsat mangler en passende afløser for Khvicha Kvaratskhelia, der i årets første transfervindue skiftede til Paris Saint-Germain.
Samtidig forlyder det, at Kasper Dolberg sælges for 112 millioner.