Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold forlader Liverpool - og vender tilbage

Af Emil Plovgaard
27.02.2025 Kl. 17:44

Trent Alexander-Arnold ventes at forlade Liverpool og skifte til Real Madrid efter sæsonen efter månedsvis af spekulationer.

Sådan lyder det fra den tidligere chefspejder i Manchester United, Mick Brown.

LÆS OGSÅ: United-stjerne stormede fra banen efter brutal beslutning

Den 26-årige back kan skifte til den spanske hovedstad på en fri transfer til sommer, men har så stadigvæk tid til at vende tilbage i slutningen af sin karriere.

Alexander-Arnold har kontraktudløb efter sæsonen, og Real Madrid har i flere måneder presset på for at få en aftale i stand under Carlo Ancelottis mandsab.

Den potentielt nært forestående afsked med The Reds drager paralleller til Michael Owens skifte til Real Madrid i 00’erne. I et interview med The Telegraph for nylig fortalte Owen, at han havde planlagt at vende tilbage til Liverpool efter sit skifte til Madrid.

Men Owens karrierevej snoede sig som bekendt ikke som forventet, men nu forlyder det, at Alexander-Arnold forlader Liverpool med samme intention.

– Jeg mener, han vil være en af de tre, der skifter videre.

– Han er ung nok til at lave en Michael Owen og tænke, at han vil vende tilbage om nogle år.

– Hvis han skifter til Real Madrid, kommer han til et mandskab, der spiller uden de store defensive store forventninger – helt bestemt mindre, end hvad der er hos Liverpool.

– Mod de fleste modstandere i Spanien, kommer det ikke til at være noget problem for ham.

– Den defensive side af hans spil er en risiko, men det er en risiko, som Real Madrid er klar til at tage.

– Og når de kan hente ham på en fri transfer, vil de om nogle år kunne sende ham videre med fortjeneste.

– Det er åbenlyst en stor beslutning for ham og hans karriere.

– For Real Madrid er der ikke to meninger, og jeg tror også, at det vil være et skifte uden de store tanker for ham.

– Det er et skifte, der forbedrer hans status med øjeblikkelig virkning, og han mister ikke noget på det, og hvis han ønsker at vende tilbage, kan det også lade sig gøre.

– Det er muligt, at han skifter til Madrid, bliver der og vinder, hvad han kan vinde, og at han så eventuelt kommer tilbage og slutter sin karriere hos Liverpool, siger Brown til Football Insider.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce