Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold svarer ikke på Liverpool-tilbud: I kontakt med gigantklub

Af Emil Plovgaard
03.10.2024 Kl. 19:34

Trent Alexander-Arnold er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool.

Det samme gælder for klubbens anfører Virgil van Dijk og offensivstjernen Mohamed Salah.

Læs også: ‘Den værste’: Liverpool-stjerne revses trods sejr

Det lader ikke til, at der er nogen forhandlinger i gang i øjeblikket.

En af bejlerne til at lokke ham væk fra Liverpool er Real Madrid.

Der har været en masse forlydender angående den engelske landsholdsstjerne, og en ny melding fra det spanske medie Relevo foregiver, at der på det seneste har været megen kontakt mellem Real Madrid og Alexander-Arnold.

Bayern Münchens Alphonso Davies er også et transfermål for Los Blancos, og her er der positive fremskridt, så nu kan man fokusere på at sikre sig Alexander-Arnold.

Real Madrid har taget yderligere skridt i løbet af de seneste måneder, hvor der er skabt kontakt til hans repræsentanter ad flere omgange.

Selvom der ikke så ofte har været meldt om et muligt kontraktudspil fra Liverpools side, lyder det nu, at Alexander-Arnold end ikke har responderet på nogle af kontraktudspillene fra Liverpool, og at alt lige nu står åbent.

Carlo Ancelottis mandskab er dog ikke alene i kampen om forsvarsspilleren, hvor adskillige storklubber i Europa angiveligt også lurer.

Timingen er perfekt for Alexander-Arnold og Real Madrid, da Dani Carvajal og Lucas Vazquez begge er nået den forkerte side af de 30 år.

Trents venskab med Jude Bellingham nævnes også som en bonus for madrilerne.

Alexander-Arnold var i aktion for Liverpool i onsdagens Champions League-kamp mod Bologna, og det ventes også, at han starter inde mod Crystal Palace i den kommende weekend.

Læs også: Grønt lys for Liverpool: Brasiliansk stjerne vil til Premier League

Det forlyder samtidig, at Real Madrid har udpeget en plan B, såfremt man ikke lykkes med at hente den engelske landsholdsstjerne, og at Liverpool i sommer bød på en Superliga-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce