Alexander-Arnold tæt på skifte
Trent Alexander-Arnold skal efter sigende være tæt på at lande en aftale med Real Madrid.
Hos Real Madrid har skaderne haglet ned over klubben i de foregående to sæsoner.
LÆS OGSÅ: Legende stopper efter 25 år
Alligevel har tilgangene været forholdsvis små i antal, hvor klubben blot har hentet Endrick og Kylian Mbappé.
Til sommeren 2025 skal der dog spenderes mange millioner, skriver den store spanske sportsavis Diario AS.
Los Blancos kommer ikke til at handle i det kommende transfervindue til januar, men til næste sommer skal defensiven have sig et løft.
Hele tre signings skal foretages til defensiven, idet man ønsker en ny venstre back, højre back og midtstopper.
Derudover er klubben også af den overbevisning, at en ny midtbanespiller er nødvendig, som skal kunne bringe mere kreativitet til midten af banen.
De første to positioner er rimelig tydelige. Bayern Münchens Alphonso Davies og Trent Alexander-Arnold fra Liverpool har kontraktudløb hos deres respektive klubber næste sommer, og den spanske hovedstadsklub har i flere måneder forsøgt at hente dem på en fri transfer. Det forlyder, at aftaler skulle være tæt på.
Alexander-Arnold har spillet for Liverpool, siden han var seks år gammel, men noget tyder på, at tiden er inde til at prøve noget nyt efter denne sæson.
Real Madrid gik i sommer glip af Leny Yoro, der i stedet tilsluttede sig Manchester United, mens Eder Militao for nylig løb ind i en alvorlig skade.
Det tvinger efter sigende klubben ud på markedet, hvor en yngre løsning er på blokken, såsom RB Leipzigs Castello Lukeba eller Jonathan Tah fra Bayer Leverkusen.
Til midtbanen ønsker klubben en spiller, der kan binde holdet sammen, og her er Tahs holdkammerat, Florian Wirtz, meget velanset.
LÆS OGSÅ: Afsløring: David Coote må ikke dømme disse to klubber
Han vil med sikkerhed udgøre den største udgift, da et prisskilt på 970 millioner kroner efter sigende er hængt op på ham.